Fahmy Almajid
Forfatter og foredragsholder
"Hvad med den her skjorte?", siger jeg, og hiver den eneste mønstrede skjorte ud af skabet, "den er da fed!". Fahmy har taget mig med ind i sin garderobe, for at få råd til hvilket tøj han skal ha' på, på billederne. "Det kan vi godt", siger Fahmy. "Den er 30 år gammel, og fra min fødeby Kamishly".
Jeg var så begejstret for skjorten, at Fahmy efterfølgende forærede mig den. "Min kone hader den alligevel", sagde han med et grin.
Billederne er taget i Fahmys eget hjem, i forbindelse med hans nyeste bogudgivelse. Fahmy debuterede i 1983 med børnebogen ”Hassan fra Marokko møder Lone i Danmark”, og har sidenhen skrevet mange børne- og debatbøger omhandlende flytninge.
Kategori:
Portræt, presse